Kommune vælger Estate Concept til ekspertgruppe

Tilbage til nyheder

7. juni 2021

Læsetid: 3 min.

Udvalgt til ekspertgruppe

Rødovre Kommune har valgt Estate Concept til at sidde med i en ekspertgruppe. Ekspertgruppen består af nøglemedarbejdere fra Kommunen, som sammen med virksomhederne skal levere input til Rødovres nye erhvervspolitik.

Estate Concepts indehaver, Jacob Lefèvre, skal i ekspertgruppen bidrage med målrettet rådgivning og viden til temaet ’Fysiske rammer’. 

Fysiske rammer i fokus

Netop de fysiske rammer er nøglekriterier i opdateringen af Kommunens erhvervspolitik. Kommunen er allerede fuldt udbygget, så den nye erhvervspolitik har fokus på optimering og byfornyelse af de eksisterende erhvervsområder. Og dermed også de fysiske rammer, som allerede er til stede.

Rødovre Kommune har to store erhvervsområder, som er centreret i området omkring Nyholms Allé og Valhøjs Allé samt omkring Islevdalvej. Præcist i disse områder har Estate Concept bred erfaring med at analysere området og sikre de helt rigtige fysiske rammer for en lang række forskellige virksomheder.

Fingeren på pulsen

Store områder af Rødovre Kommune er på forskellig vis udlagt til erhvervsformål. Og Estate Concept har i adskillige år haft fingeren på pulsen, når det handler om salg og udlejning af erhvervsejendom i Kommunen. Det har resulteret i en omfattende markedsindsigt og et dybdegående kendskab til erhvervsejendomsmarkedet i Rødovre, og Jacob Lefèvre har konkrete bud på, hvordan Rødovre Kommunes kommende erhvervspolitik kan sikre en optimal udvikling af erhvervsområdet i Kommunen:

”Hvis Rødovre Kommune skal sikre en optimal udvikling af de eksisterende erhvervsområder, kræver det, at erhvervspolitikken er fleksibel i forhold til, hvordan de nuværende fysiske rammer kan anvendes, og at eventuelle flaskehalse i videst muligt omfang forsøges undgået”, forklarer Jacob Lefèvre.

Single point of contact

”I moderne virksomheder er tiden knap som aldrig før, og skræddersyede løsninger, rettidig omhu og et meget højt serviceniveau fra kommunens side er virkelig noget, der gør en forskel for virksomhederne”, uddyber Jacob. "Kan Rødovre Kommune sikre, at virksomhederne får et single point of contact til håndtering af deres henvendelse, hvor man sikrer hurtig fremdrift og kort behandlingstid for fx ansøgninger om anvendelsesændring og byggetilladelser, så er der i sidste ende mere tid til at lave bedre produkter, øge bundlinjen og dermed skabe flere arbejdspladser”, fortsætter Jacob.

I moderne virksomheder er tiden knap som aldrig før, og skræddersyede løsninger, rettidig omhu og et meget højt serviceniveau fra kommunens side er virkelig noget, der gør en forskel for virksomhederne.

Jacob Lefèvre

Lokalplaner bør opdateres

”Vi har efterhånden samarbejdet med Rødovre Kommune i en del sager og overordnet oplevet en positiv og imødekommende indstilling, som har medvirket til, at udlejere har fået deres kvadratmeter udlejet. Vi har dog nogle gange oplevet flaskehalse, hvor udlejninger er blevet bremset grundet lokalplansmæssige forhold, som der umiddelbart ikke er nogen logisk forklaring på.”

”Det kan fx være, at en anvendelse kunne godkendes i ét lokalområde men ganske tæt på kunne den ikke. Indehaveren af ejendommen måtte således stå tilbage med en u-udlejet ejendom, hvilket kan være svært for denne at forstå. Denne problematik er dog nærmere et tegn på, at lokalplanerne trænger til opdatering, hvilket næppe har noget med personalet på Kommunen at gøre”, vurderer Jacob.

”De fysiske rammers design og fremtræden, ikke mindst attraktive og velplejede grønne områder, har betydning for, at både nye og eksisterende virksomheder oplever kvalitet ved at drive og investere i virksomhed i Rødovre. Men også for, at Kommunen generelt kan tiltrække flere kreative, innovative og pengestærke virksomheder i fremtiden”, slutter Jacob Lefèvre.


Påtænker du udlejning, salg af eller investering i erhvervsejendom i Rødovre Kommune, er du velkommen til at kontakte os.


Udlejning Salg Erhvervsmægler Rådgivning Ejendomsudvikling Markedslejevurdering