Estate Concept klar til MIPIM 2024 i Cannes

Tilbage til nyheder

11. marts 2024

Estate Concept indtager i denne uge Cannes til MIPIM 2024, en af ejendomsbranchens mest prestigefyldte begivenheder globalt. Under ugen vil EC sætte hovedkvarter op på Rue du Maréchal Foch, hvor et specialdesignet banner vil pryde altanen med udsigt ud over det livlige område blot 5 minutters gang fra Le Palais des Festivals et des Congrès de Cannes, hvor MIPIM afholdes.  

Det bliver stifter Jacob Lefèvre, der repræsenterer EC på landjorden i Cannes, men hele teamet fra Estate Concept står klar til at engagere sig i en uge fyldt med netværksmuligheder og innovative diskussioner.

Selvom vejret i Cannes måske er halvkøligt på denne årstid, er stemningen hos Estate Concept varm med en fast beslutning om at udnytte hver en mulighed for at skabe nye forbindelser og sætte EC’s  præg på fremtiden for ejendomsbranchen.

"MIPIM er en enestående mulighed for at møde og interagere med førende fagfolk inden for ejendomssektoren fra hele verden," udtaler Jacob Lefèvre. "Vi ser frem til at deltage i udstillinger, konferencer og præsentationer af nye projekter og tendenser, der vil forme fremtiden for vores branche."

Vi ser frem til at deltage i udstillinger, konferencer og præsentationer af nye projekter og tendenser, der vil forme fremtiden for vores branche

Estate Concept er begejstret for at være en del af denne dynamiske begivenhed og ser frem til at bidrage aktivt til samtalerne og initiativerne, der vil finde sted i løbet af ugen.

"Vi har stadig plads i vores kalender for møder og samtaler," tilføjer Jacob Lefèvre. Vi opfordrer alle interesserede til at tage kontakt og aftale et møde med os under MIPIM 2024, afslutter Jacob Lefèvre.


Udlejning Salg Erhvervsmægler Rådgivning Ejendomsudvikling Markedslejevurdering