27. august 2019
Medierne har længe talt om butiksdød på Frederiksberg, men her til morgen bringer Berlingske Business en artikel, hvor Frederiksberg fremhæves som en bydel, hvor udviklingen er vendt og der nu kun er 1,2 % af butikkerne, der står tomme.
At der er masser af liv i butikkerne på Frederiksberg mærker vi også i Estate Concept. Vi har løst en del sager på Frederiksberg i år og kan konstatere en stigende interesse for de erhvervslejemål, vi udbyder i bydelen.
Som artiklen nævner er der dog store forskelle på andelen af tomme erhvervslejemål i de københavnske bydele.
På Strøget er andelen helt oppe omkring 20 % og det bringer artiklen nogle plausible forklaringer på – primært at huslejerne simpelthen er blevet for høje.
Vi tror stadig på Indre by og Strøget og har f.eks. lige nu en meget spændende sag med restaurering af et fredet hus – men der skal kreativitet og omstillingsevne til.
Læs artiklen fra Berlingske her: Mens Strøget kæmper med tomme lejemål, blomstrer butikslivet på Frederiksberg
Seneste nyheder