Ordbogen siger: ’En person der har til opgave eller er ansat til at forsone to stridende parter’. Selvom ordbogen indikerer, at der er tale om en neutral person, bør man dog holde for øje, at inden for erhvervsejendom, investering og lejemål, så er erhvervsmægleren ofte sælger eller udlejers mands.
Med andre ord er erhvervsmægleren i mange tilfælde ikke en neutral person, da en udlejer eller sælger af en ejendom afholder mæglerens salær. Mæglerens opgave er derfor at varetage udlejer eller ejer af erhvervsejendommens interesser, hvad end det drejer sig om at opnå den højeste leje, de bedste lejevilkår med en lejer eller med at sælge en ejendom, erhvervsandel eller ejerlejlighed til den højeste mulige pris på det givne erhvervsmarked.
I visse tilfælde antager en lejer eller køber dog en erhvervsmægler med henblik på at agere købers mægler. Det kan ofte være en god investering, da mægleren har overblik over markedet, kan analysere markedet og behersker forhandlingsteknik samt har den fornødne indsigt i eksempelvis erhvervslejeloven. Han eller hun kan derfor fx lave en vurdering af den ejendom, du gerne vil købe, så en lejer eller køber dermed får uvildig rådgivning. Ved at antage en købers eller lejers mægler kan en køber eller lejer få sin egen uvildige rådgiver.
En investering i en køber eller lejers mægler kan hurtigt vise sig at være en god investering, da honoraret som regel er beskedent ift. den forskel, en kompetent erhvervsmægler vil kunne opnå.
En erhvervsmægler er ikke at forveksle med en ejendomsmægler, som er en beskyttet titel. Beskyttet titel betyder, at en ejendomsmægler har en specifik uddannelse til sin profession, dvs. en uddannelse, som opfylder særlige kriterier og en officiel godkendelse, så denne kan anvende den beskyttede titel.
Dette betyder ikke, at en erhvervsmægler ikke har nogen uddannelse, men der er ingen specifik uddannelse der gør, at man kan kalde sig erhvervsmægler. Uddannelse er da heller ikke nogen garanti for, at en mægler er kompetent.
I praksis formår den gode erhvervsmægler dog at forene de 2 parter, så både en udlejer og lejer eller sælger og køber begge synes, de har indgået en god lejekontrakt eller købsaftale.
Hvordan vælger man en god erhvervsmægler? Læs mere her.
I praksis formår den gode erhvervsmægler dog at forene de 2 parter, så både en udlejer og lejer eller sælger og køber begge synes, de har indgået en god lejekontrakt eller købsaftale.
Tilfælde, hvor en lejer eller køber bliver presset ind i en handel af forskellige årsager, er ikke udtryk for godt mæglerhåndværk. Overordnet skal du dog være opmærksom på, at en erhvervsmægler er inhabil ift. at give dig som lejer eller køber uvildig og professionel rådgivning. Søg derfor altid selv sagkyndig bistand ved indgåelse af erhvervslejekontrakt eller køb af erhvervsejerlejlighed el. erhvervsejendom mm.
Udlejning │ Salg │ Erhvervsmægler │ Rådgivning │ Ejendomsudvikling │ Markedslejevurdering