Salg af erhvervsandel hos erhvervsmægler Estate Concept

Salg og vurdering af erhvervsandel - en kernekompetence hos Estate Concept

Salg og vurdering af erhvervsandel er en unik disciplin, som Estate Concept gennem mange år har specialiseret sig i. Til sammenligning med salg af erhvervsejendom og erhvervsejerlejligheder er salg af erhvervsandele ofte noget mere komplicerede, da andelsboligforeninger i mange tilfælde har helt individuelle vedtægter, der skal overholdes, og bestyrelser bestående af privatpersoner skal med på råd og godkende, for at en handel kan gennemføres. Læs mere herunder.

Kontakt os nu: + 45 28 12 48 88 eller pr. mail jl@estateconcept.dk

 

Andelsforeningen er en vigtig part i din ejendomshandel

Vi ser ofte, at der er behov for en ekstra indsats, når en kommende køber skal godkendes af andelsboligforeningen. Det kan således være frustrerende for sælger, når han står med en køber og egentligt blot mangler godkendelse på dennes ønskede anvendelse af andelen. Her træder EC til med vores forståelse for de menneskelige processer og viden om andelsboligloven og ikke mindst andelshavers velerhvervede rettigheder.

EC har ved flere lejligheder gjort den umulige handel mulig og mæglet mellem uenige parter, så handlen kunne blive gennemført til alles tilfredshed.

Erhvervsandele kan være en attraktiv investering for dig

Erhvervsandele er attraktive for køberne, da de i mange tilfælde sælges til væsentligt under, hvad en tilsvarende erhvervslejlighed, herunder butik, kontor og lager, ville koste. Til gengæld kan erhvervsandele ikke altid fremlejes, da de ofte skal anvendes af ejeren, hvilket også medvirker til den lavere prisfastsættelse ift. ejerlejligheder. Der er dog undtagelser.

EC markedsfører aktivt dit salg af erhvervsandel

En aktiv markedsføringsindsats er et ’must’, når du skal opnå den bedste mulige pris, markedet kan præstere. Estate Concepts videopræsentationer bliver dit magtfulde værktøj, som sender dit salg hurtigst ud til flest mulige potentielle kunder og dermed sikrer dig den bedst tænkelige afdækning af markedet. 

Video siger mere end 1000 ord, når din erhvervsandel skal på markedet 

EC har siden grundlæggelsen i 2009 produceret videofremvisninger, og vores data fortæller, at vi når ud til hundredvis af potentielle kunder på få dage. En videofremvisning erstatter ikke den personlige fremvisning men giver synlighed og sorterer markedet, så de mest relevante kunder og leads giver dit salg eksponering nu og her.

Videofremvisningerne kan tilgås døgnet rundt 24-7 på www.estateconcept.dk og er i høj kvalitet, produceret med noget af markedets bedste teknologi. 

Telefonsvarer er forbudt

Med video får din potentielle køber hurtigt et godt indtryk af ejendommen til salg, hvorefter de kontakter os. Hos Estate Concept ved vi, at hver henvendelse kunne være den, der fører til dit salg, og ikke må tabes på gulvet. Når din kunde kontakter os, oplever de derfor altid en person i røret.

Vi bruger ikke telefonsvarer inden for åbningstiden, da vi oplever, at personlig betjening giver det bedste førstehåndsindtryk. Undersøgelser viser et betydeligt frafald hos firmaer, der anvender telefonsvarer; et lead til dit salg må aldrig gå tabt.

Forhandlingsteknik er mæglerens vigtigste redskab

Indehaver og erhvervsmægler Jacob Lefèvre har været iværksætter og entreprenør i over 20 år og har indgående menneskekundskab og erfaring med forhandlings- og formidlingsteknik. Dette er din fordel, når du vælger EC. For at opnå markedets bedste pris er det vigtigt, at din mægler kan holde hovedet koldt, har is i maven samt bevarer det taktiske overblik.

Dit salg behøver en erfaren repræsentant og formidler, som kan få lukket din handel, så du kan komme videre med dit næste projekt. Jacob Lefèvre er din garant for den rette vurdering af din erhvervsandel og et godt salg. Det rigtige valg af ord, tonelag og fremtoning mv. gør forskellen for din sag.

Jacob er udover sit modersmål flydende på svensk, tysk og engelsk, hvilket er din fordel, da det mindsker eventuelle sprogbarrierer med kunder, som taler disse sprog. 

Vi har blandt andet løst opgaver på:

  • Borups Allé
  • Falkoner Allé
  • Gasværksvej
  • Gl. Kongevej
  • H.C. Ørsteds Vej
  • Indre By
  • Nordre Fasanvej
  • Peter Bangsvej
  • Rødovre
  • Smallegade
  • Sønder Fasanvej
  • Værnedamsvej
    – og mange flere steder omkring hovedstaden.

Sælg din erhvervsandel med Estate Concept som mægler.

Vi tager gerne en drøftelse med dig om salg af netop din erhvervsandel, hvor vi kan rådgive, besvare spørgsmål og lytte til dine overvejelser.

Vi ser frem til din henvendelse.


Udlejning Salg Erhvervsmægler Rådgivning Ejendomsudvikling Markedslejevurdering